Beskrivelse
Træsæbe der er specielt udviklet til hurtigt at mætte træets porer og give effektiv beskyttelse mod væsker som f.eks. kaffe, rødvin m.m.
Faxe Gulvsæbe Natur giver en lys gylden farvetone.
Faxe Gulvsæbe er et rent og miljørigtigt produkt uden tilsætningsstoffer.
Anvendelse:
Gulvsæben er specielt beregnet til efterbehandling og vedligeholdelse af ludbehandlet træ på gulve, møbler, bordplader m.v., hvor man ønsker den eftertragtede lyse patina.
Sæben er også særdeles velegnet til gammelt, ludbehandlet eller ubehandlet træ, som trænger til at blive frisket op.
Ludbehandlet træ mættes effektivt med en fed opløsning af Faxe Gulvsæbe og vand.
Faxe Gulvsæbe fremstilles af lyse og rene vegetabilske olier og naturvoks.